detox retreat – vinter 2020

Retreaten inkluderer

 

🌿  4 eller 5 nætter i dobbeltværelse (badeværelse deles mellem to værelser)

🌿  Privat balkon med havudsigt

🌿  Nærende morgenmad alle dage med eks. chiagrød, bananpandekager, nødder og frugt, urtete og friskpresset juice

 🌿 Mulighed for tilkøb af frokost og middag (de dage det ønskes)

🌿  1 x 60 min. kropsterapi eller wellness massage 

🌿  Entré til spadag på Monte Argentarios 5 stjernet spa resort 

detox retreat 

 

Trænger du til at kickstarte det nye år med fokus på fysisk og mental sundhed ?

På et Detox Retreat hos Silenzio Italia sætter vi fokus på ydre og indre velvære og inviterer dig på udrensende og energi-boostende dage i årets første solstråler. Vi begrænser skærmtiden og anbefaler at du gør det samme, så du gennem daglig dynamisk flow yoga og meditation, kan rense sindet og komme fra hovedet og ned i kroppen. Alle måltider er baseret på nærende, udrensende og bæredygtige råvarer, serveret med friske grønne juices. Du får også en kropsterapeutisk behandling, som via aktivering af dine meridianbaner øger din krops naturlige flow og afgiftning. Og med Gua Sha massage får du renset og stimuleret ansigtet, så de små trætte linjer udviskes og  din hud får fornyet glød og vitalitet. Du inviteres også med til den naturlige termiske kilde Terme di Saturnia, som med en helårlig varme på 38 grader og et højt mineralindhold renser din krop og beroliger din sjæl. Silenzio Italia ligger 1,5 time nord fra Rom - helt ud til kysten og kun 5 min fra kilometer lange sandstrande, som vi vil besøge flere gange under dit ophold. 

Yoga

Hver dag starter vi med yoga i morgensolen. Flow yoga sætter gang i forbrændingen, øger blodcirkulationen, styrker balancen, forbedre kvaliteten af åndedrættet og frigiver sindet for negative og bekymrende tanker.

Undervisningen er altid tilpasset dit niveau og behov. Med max. 6 gæster på retreaten er der også plads og tid til individuelle ønsker.

Læs mere

kropsterapi

Under dit ophold får du 1 x kropsterapi. En behandlingsform hvor du får løsnet fysiske spændinger og renset kroppen for affaldsstoffer. Behandlingen giver dig også et indblik i hvordan din fysiske og mentale tilstand har det. Kroppen husker hvor sindet glemmer og derfor får du på en helt naturlig måde både renset fysisk, følelsesmæssigt og mentalt.

læs mere

sund og nærende mad

Morgenmaden er inkluderet og du kan blandt andet glæde dig til økologisk chiagrød med bær, bananpandekager, friskbagt groft brød m.m. Du kan tilkøbe frokost og aftensmad de dage du ønsker. Menuen er ny fra dag til dag og står på farvestrålende salater, friske pastaretter, antipasti, grillede grøntsager og antiinflammatorisk suppe - alle måltider er vegetariske og tilberedt fra bunden af årstidens bedste udvalg.

læs mere

Varm kilde

Vi anbefaler dig at besøge den smukke, varme og rensene termiske kilde Terme di Saturnia, der med en konstant årlig temperatur på 38 grader og et højt mineral indhold - både varmer og udrenser kroppen. Kilden ligger smukt placeret i toscanas uspolerede bakkede natur og uden for højsæsonen kan du glæde dig til at nyde dette helsegivende natur paradis, uforstyrret.

mobilfrie pauser

En fantastisk måde hvorpå du kan rense sindet er ved at mindske brugen af din mobiltelefon. De mange forstyrrende stimuli samt strålingen den udsender, har vist sig at påvirke hjernen negativt og skabe digital afhængighed. Derfor opfordrer vi hos Silenzio Italia til at spise alle dagens måltider uden mobilen i hånden - og i stedet nyde smagen af maden med fuld opmærksomhed.

transport tur/retur

Vi anbefaler at flyve med Norwegian som flyver fra Kastrup til Roms lufthavn Fiumicino. Herfra er det letteste at leje en bil i lufthavnen. Dagsprisen er omkring 100,- pr. dag.

Alternativt kan du tage lufthavnsbussen til Rom og herfra et direkte tog til Orbetello, hvor du/i kan blive hentet på stationen.

se mere

Januar d.22/01 - 26/01-20

4 overnatninger: 4.500,- pr. person

februar d.17/02 - 22/02-20

5 overnatninger: 5.500,- pr. person


🌿 Retreaten er eksklusiv fly
🌿 Ved aflysning senest 4 uger før ankomst refunderes 100% af beløbet
🌿 Ved aflysning senest 2 uger før ankomst refunderes 50% af beløbet